Amalienborg og Livgarden

Den kongelige families vinterhjem er Amalienborg Slot. Amalienborg består af fire næsten ens rokokko palæer bygget omkring en oktagonal eller ottekantet plads, som oprindelig blev bygget af fire adelige i 1750-1754 på jord de fik af Kong Frederik V. Den kongelige familie boede på Christiansborg Slot indtil 1794, hvor det brændte ned (igen), og kongefamilien besluttede at nu var det nok med de brande, købte de fire palæer, omdøbte dem til Amalienborg og flyttede ind der i stedet.

Palæet med uret på facaden er Brockdorffs Palæ, og husede tidligere dronningens moder, Dronning Ingrid. Det blev dekoreret indvendig af kunstnerne N.A: Abilgaard og Bertel Thorvaldsen i 1794.

I 1768 blev den Franske billedhugger J.J. Saly hyret til at lave en statue af Kong Frederik V poserende som Romersk imperator, som skulle anbringes på Amalienborg Slotsplads. Det var nu Kong Christian VII der afslørede den efter dens færdiggørelse i 1771. Rytterstatuens piedestal eller fod blev renoveret i 1997-98, en højst tiltrængt renovation, og fremstår nu for alvor som hvad mange anser som en af Verdens fremmeste rytterstatuer.

Det senest renoverede palæ er Frederik Den Syvendes Palæ, også kendt som Moltkes Palæ efter dets originale bygherre. Dets renovation afsluttedes i 1996. Det er den repræsentative del af Amalienborg Slot, hvor der afholdes banketter, receptioner og andre officielle aktiviteter.

Den Kongelige Livgarde, en elitestyrke i den danske hær, har som hovedformål at stå for Dronningens sikkerhed og beskyttelse. Hver dag ved middag, kl. 12.00, marcherer de nye soldater til den kommende vagt ind på Amalienborg Slotsplads og foretager vagtskifte.

Hver vagt har en to timers vagt, hvor han står foran det meget let genkendelige vagthus eller marcherer frem og tilbage foran den del af Amalienborg han har vagten for. Når de to timer er gået bliver hans afløser marcheret ud fra vagtrummet, som befinder sig under Kolonnaden i den sydlige ende, og han bliver afløst.

Bemærk vagtens røde frakke i vagthuset? Den er beregnet på at blive båret når det regner eller er koldt. Når vagtskiftet foregår, kigger officeren som står for vagtskiftet ind bag frakken. Hvorfor? Fordi der en overgang (formentlig for mange år siden) var livgardister som fandt på at gemme en kæreste bag frakken mens de havde vagt og hygge sig med hende der. Officeren tjekker om der er skjulte veninder bag frakken!

Hele vagtskiftet er mere omfattende ved 12.00 middag, når de fleste kommer for at overvære begivenheden. Hele vagtstyrken marcheres rundt til vagthusene og alle vagter skiftes, mens orkestret står foran Christian Den Syvendes Palæ og vagtstuen og venter. Det hænder i øvrigt at turister prøver at tale med en vagt eller at få dem til at svare - lad være med det. Soldaterne har ordre til ikke at tale med andre end end deres kolleger og officerer.

De fleste turister kommer om sommeren, og får derfor Livgarden at se i hverdagsuniformen, som er kendetegnet ved den mørkeblå jakke og mørkeblå bukser. Ved særlige begivenheder som 1. januar, Dronning Margrethes fødselsdag, officielle statsbesøg og kongelige bryllupper bærer Livgarden gallauniformen med rød jakke og mørkeblå bukser. Bjørnen, den karakteristiske hovedbeklædning, bæres altid.

æsten alle uniformerne som bæres af Livgarden er fra midten af 1700-tallet, og er den originale påklædning fra dengang - passet og plejet af nye soldater hvert år. Den eneste nye ting er geværet, som er en Tysk G3 eller en Kanadisk videreudvikling af den Amerikanske M-16. Den uniformsdel der volder livgardisterne flest problemer er bjørneskindshuen. Det er ikke ukendt at livgardister besvimer på grund af varmen fra bjørneskinshovedbeklædningen.