Nyhavn er en del af den oprindelige Københavns Havn fra byen Havn, som København dengang hed, blev stiftet i 1100-tallet.
I dag er der stort set kun gamle sejlskibe og træbåde fortøjret i Nyhavn, sammen med et forhenværende fyrskib, som er med til at skabe den specielle Nyhavnsatmosfære.
I Nyhavn kan vi danskere rigtigt dyrke vor yndlingsbeskæftigelse - hygge! Vi slapper af og glemmer vore bekymringer. Det er bare at hygge sammen og være sociale - det er alt der tæller.
Det er normalt at gå en tur op og ned ad kajkanten i Nyhavn en gang eller to og nyde atmosfæren og hilse på de venner der også er der. Det er utroligt hvor mange mennesker man kender der viser sig også at komme i Nyhavn når vejret er godt.
Der slappes af i Nyhavn. Det er en god ide at have en øl indenfor rækkevidde, hvis man skal tro hvad man ser. For mange er det en del af det at have det sjovt sammen, nyde vejret og slappe af - at nyde livet.